Ventilationstekniker job – Få job som ventilationsrenser:
Hos Ventilationskompagniet ApS
Er du kundeminded, har flair for praktisk arbejde og teknisk forståelse? Motiveres du af arbejde på varierende arbejdsopgaver geografisk fordelt på lokationer på tværs af landet og kan du bidrage til den fortsatte vækst hos Ventilationskompagniet ApS? Så har vi den rette stilling til dig!
Ventilationskompagniet ApS er i en spændende udvikling med positiv vækst på markedet for rens og servicering af alle typer af ventilation. Vi har travlt og søger derfor en ventilationsrenser / – tekniker til vores team. Her vil dit primære ansvarsområde være at rense og servicere vores mange kunder over hele landet.
Ventilationskompagniet ApS er en god og velfungerende arbejdsplads, hvor et højt fagligt niveau, godt samarbejde og kollegaopbakning er grundlæggende værdier. Der er plads til forskellighed og vi har det sjovt og rart med hinanden.
Om jobbet som ventilationstekniker / ventilationsrenser
Dine primære opgaver vil være:
- Rens, servicering og indregulering af alle former for ventilation
- Montering af ventilationsanlæg
- Teknisk support til kunder og virksomhed
- Vedligeholdelse af værktøj, biler og øvrigt materiel
Derudover forventer vi at du bidrager med:
- Rådgive og betjene vores ventilationskunder efter behov
- Kunde- og leverandørkontakt
- Behandle forespørgsler og yde en serviceminded salgsbackup i samarbejde med Ventilationskompagniet ApS.
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Selvstændig tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet
- Dagligt vedligehold og udbygning af kundekartotek
- Betjene telefon
- Optimal kalenderstyring
- Varetagelse af ad hoc-opgaver
Kvalifikationer
Det vægter positivt, hvis du har praktisk erfaring med serviceopgaver og udførelse af montagearbejde. Du er teknisk velfunderet med en baggrund som VVS/maskintekniker, elektriker, ventilationstekniker, skorstensfejer eller anden relevant uddannelse.
Du behersker dansk i skrift og tale og er fortrolig med brug af IT-systemer på bærbar pc og/eller på andet mobilt device.
Som person er du udadvendt, serviceminded, positiv, nysgerrig og har humoristisk sans. Det er vigtigt, at du både kan arbejde i team og selvstændigt. Og så holder du hovedet koldt i pressede situationer, hvor du har mange bolde i luften.
Dine muligheder
Medarbejdere er en vigtig del af Ventilationskompagniet ApS, hvor du får betydelig indflydelse på eget arbejde og et godt og humørfyldt arbejdsmiljø præget af åbenhed og gode kollegaer.
Du tilbydes en udfordrende og selvstændig stilling i en velrenommeret virksomhed, hvor professionalisme, kundefokus og kvalitet sættes i højsædet.
Du får en stor kontaktflade inden for branchen og du indgår i et tæt teamwork, – ikke kun med dine interne kollegaer, men også med virksomhedens øvrige samarbejdspartner.
Vi tilbyder imødekommende introduktion til din nye arbejdsplads og hvis påkrævet, – nødvendig og relevant efteruddannelse.
Lønnen forhandles ud fra stillingens krav og dine kvalifikationer. Arbejdsgiverbetalt Sundhedsforsikring er inkluderet i lønnen.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi holder samtaler løbende og søger til rette kandidat er fundet. Ansøgning samt relevante bilag sendes på mail lars@danskventilationsrens.dk att: Lars Karlsen – 92822033
Vi ser frem til at høre fra dig.